Engberg: Problemerne med hash-handel må kortlæggesDKby29/04-2005 Overborgmester Lars Engberg har i dag rettet henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren i Københavns Kommunes, som er ansvarlig for kommunens SSP-samarbejde, for at få en kortlægning af, hvor store problemerne omkring hashhandel i byen er De to medlemmer af Borgerrepræsentationen, Klaus Bondam (RV) og Frank Hedegaard (SF) har i et brev opfordret overborgmesteren til at bede justitsministeren se på spørgsmålet om en eventuel spredning af hashmarkedet efter politiets rydning af Pusher Street på Christiania. Overborgmester Lars Engberg har derfor – for at få et overblik over problemets omfang – henvendt sig den ansvarlige borgmester for det københavnske SSP-samarbejde: Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren. SSP er udtryk for social-, skole- og politisamarbejde. Overborgmester Lars Engberg siger: "Hvis det er rigtigt, at hashhandlen er et stigende problem overalt i København som følge af rydningen af Pusher Street, skal vi tage det meget alvorligt. Derfor må vi have et overblik over problemets omfang. Der er muligvis tale om en stor gruppe unge, som er på vej til at blive marginaliseret." "Der har været mange forvirrende udmeldinger de seneste dage. Om at genskabe Pusher Street. Om at frigive hashen. Jeg er ikke enig. Og den type diskussioner er kun med til at forplumre debatten – det er under alle omstændigheder et anliggende for Folketinget", siger Lars Engberg. "Men vi kan i Københavns Kommune bruge de muligheder, vi har for at sætte ind overfor en gruppe udsatte unge." |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |